Leserbrev fra andre Nidelv eiere.

Denne hjemmesiden har gitt meg mange hyggelige kontakter med samme interesse, nemlig NIDELV.
En hyggelig kontakt i Danmark har sendt meg et reisebrev fra deres tur til Limfjorden i 2006 og 2007.
Dette er en av mange Nidelv båter som holder til på Silkeborgsøerne. (kart her) og Dansk Nidelvklubb.

Leserbrev fra 2007 her

Sommertogt på Limfjorden.

Lotte og jeg holder utroligt meget af Ry Marina og Gudenåsøerne. Naturens liv på søerne med fuglene, skovene og de mange andre fartøjer og bropladser. Men havturen i sommerferiens 3 uger hver august måned kan vi ikke undvære. I mange år har målet været Det Sydfynske Øhav og Lillebælt, men i år blev det Limfjorden. Den grove plan var med start i Hjarbæk Havn og slutmålet Hobro. Vi havde begge fået fri fredag den 4. August og tiden inden kunne ikke gå hurtigt nok. Vi trængte til ferien.

Omkring kl. 1100 blev vores ”Tanne” – en Nidelv 26 – forsigtigt sænket ned i havnebassinet af den rutinerede vognmand. Ved et blik ud over Hjarbæk Fjord blev vi overbevist om, at ferien nu endelig var en realitet. 3 uger ventede forude. Traditionen tro blev vi i den første havn i to døgn inden afgangen. Efter den hektiske hverdag er det en lise for sjælen at ”falde ned” og klimatiseres til fritidssejlerens liv. Sidst på eftermiddagen blev bilen hentet af børn og børnebørn, der med grillmad på en af broens hyggekroge tog pænt afsked.

Den sænkede ro blev afbrudt, da nabopladsen blev anløbet af en motorsejler LM-32 under tysk flag. Den kvindelige kaptajn fik ordrer fra den mandlige gast på dækket. ”Vorsichtig - ein bischen zu´rück”. Det formentlig pensionerede sejlerpar havde fordelt rollerne sådan og havde det ganske gemytligt. Men mandens stemme var høj og gennemtrængende og selvom sproget var tysk, forhindrede vores kaleche ikke, at vi blev indviet i deres ægteskabelige hverdagssnak. Ingen tvivl om, at de nød Limfjordens mange indfjorde og kroge. Og da tiden nærmede sig midnat og adskillige glas var tømt, startede CD afspilleren med tysk schlagermusik med muntre rytmer. Vi valgte at se situationen fra den positive side og det blev ikke mindre muntert, da vores tyske naboer nu dansede tæt sammen på dækket i cockpittet.

Hjarbæk Havn er hjemsted for en større flåde af sjægter med sprydriggede røde bomuldssejl. Ja der bliver sågar afholdt VM i sjægtesejlads. En samling entusiaster med trang til klinkbyggede træbåde og lugten af hamp og tjære, har organiseret deres lidenskab her. Alle både blev præsenteret ved et skilt på kajen, hvor man kunne læse om bådens alder, historie, ejere mv. Og ind imellem disse sjægter med dam lå en Ålborgjolle. Mine øjne blev store, da jeg betragtede denne jolletype, der var grundlaget for min sejlerinteresse gennem mange år som søspejder. Tegnet og bygget første gang i 1929 af søspejderfaderen Aage Utzon, far til Jørn Utzon. (Operahuset i Sidney) Men denne Ålborgjolle i Hjarbæk var registreret med nr. Å-24 og bar navnet ”Flyvefisken”. Minsandten om det ikke var den selvsamme jolle, som jeg i 1962 fik lov at sejle under en søspejderlejr på Venø, hvor vi lånte joller fra troppen i Struer. Nu lå den der – fortidens minder væltede op. Men der var sket en del i mellemtiden. Flyvefisken havde endt sine søspejderdage i en børnehave i Viborg, hvor den lå i en sandkasse i mange år. I1990 blev den genfødt, da køl, kølsvin, knæ, for og agterstavn og alle spanter blev udskiftet. Siden har Flyvefisken vundet VM 3 gange og ejes af Hjarbæk Sjægtelaug.

Hjarbæk Havn var nu færdigstuderet og kropsrytmen var i et tempo, værdigt for ægte fritidssejlere. Spændingen var stor, da vi øjnede slusen i Virksund til Lovns Bredning. Forårets VHF kursus var netop gennemgået med bestået eksamen og radioen monteret på den rette plads. Nu skulle opkaldsteknikken stå sin prøve. Hvordan var det nu? ”Slusevagt, her er Tanne – Tanne fra Ry – kan vi passere?” Jeg syntes selv der var lidt stil over det, stående bag rattet med knoglen i venstre hånd. Men det viste sig, at slusevagten ikke tog tingene så højtideligt. Han svarede klart på et meget bredt jysk: ” Ja goddaw – Du går bare ind” – Nå ja; det var selvfølgelig heller ikke Panamakanalen.

Lovns Bredning blev tilbagelagt og snart var vi i Hvalpsund, hvor vi havde sat bådvenner fra Silkeborg stævne. De næste dage tog blæsten til og vi afventede lidt roligere vejr, inden den videre sejlads. August var i år – stik imod de tidligere – mindre solrig end sædvanligt. Men i feriens 3 uger blev det kun til få dage med regn i Limfjorden.

Vinden var for det meste moderat og temperaturen svingede lidt fra dag til dag. Men for det meste klart opholdsvejr. Nidelv`en – den norske snekke – havde det godt i fjordens mange farvande. Det buttede skrog med den store opdrift var som bygget til de korte bølger.

På Fur lejede vi cykler og fik set det meste af øen. Bl.a. Fur Bryghus på øens nordvestlige spids. Herfra fulgte vi en naturvejleder langs kysten, hvor de mange sten og aflejringer kunne fortælle om istiden og de mange tidsaldre, hvis spor der stadig var tydelige på øen. Turen varede godt 2 timer og sluttede af på bryghuset, hvor billetten også gjaldt en afkølet fadøl. Den var tiltrængt efter turen. Fur Bryghus var nænsomt restaureret og indrettet i en tidligere molerfabrik, bygget i 1926. Et meget ambitiøst foretagende og bestemt en tur værd en anden gang. Bryghuset har udsat to ankerbøjer med teksten ”Fur Bryghus – Parkering”, hvis man fra svaj vil ro ind.

På Fur mødte vi et par fra Falster i deres sejlbåd ”Gitte”; en Olsen 31. Vi havde hilst på dem i Hvalpsund, men på bryghuset fik vi en god snak. De sejlede på 7. uge ud af 9. Fra Guldborgsund via den svenske skærgård, var det nu Limfjorden der skulle studeres. Tænk at have 9 uger til rådighed. I fantasien lagde vi mange planer om ture i Skandinavien og i Europa. Men det må vente nogle år endnu.

Vi praktiserede at starte sejladsen tidligt. Fra køjerne lyttede vi hver morgen kl. 0545 til den store vejrmelding fra Kalundborg Langbølge. Afhængigt af meldingen tørnede vi ud af havnen, når kaffen var hældt på termokanden. Når kursen var lagt, kunne morgenmaden indtages undervejs. Morgenstunden kan være utroligt flot. Solen har netop startet sin vandring op. Og det giver et specielt lys på havoverfladen.

I Løgstør fik vi en god plads i Kanalen. Vi anede intet om byens historie, men blev snart belært om den åbenbart meget berømte Løgstørkanal, eller ”Frederik den syvendes Kanal”. Bygget fra 1861 til 1913 som adgang til havnen i stedet for Løgstør Grunde, der ustandseligt sandede til og gjorde skibstrafikken umulig. I havnen lå såmænd vores gamle kabinebåd ”Tanne”; en Ryds 535. Et rart gensyn; den havde det godt og lå veltilfreds og vuggede i sine fortøjninger.

I Aalborg mødte vi Jørgen Bådebygger. Han bød straks på Gl. Dansk i ”Søfine”. Det er altid hyggeligt at møde folk fra Ry. Så kan man udveksle oplevelser og få gode råd, hvis man har haft problemer. I øvrigt har vi flere gange oplevet, at få ekstra opmærksomhed med klubflaget fra Ry. ”Nåh – fra Ry. Men hvor sejler I ud? – Randers? Århus?” Så må man forklare om Silkeborgsøerne. At vi faktisk har omkring 7 sømil til rådighed i søsystemet. Og vi har mulighed for transport med vognmand, hvis vi vil prøve kræfter med havet og saltvandet. En interesseret på Fur fik oplyst nyttige links og telefonnumre, da han og konen gerne ville besøge Søerne med deres motorsejler fra Nakskov.

Det dårlige vejr satte ind for alvor i Mou Havn. Med en nordlig vind og et kraftigt regnvejr blev der målt op til 75 mm regn i Aalborg, hvor mange kældre blev fyldt med vand. Om natten blev der ikke sovet meget, da fortøjningerne flere mange skulle reguleres. Vi lå på tværs af vind og bølger, der kom ret ind fra havneåbningen. Kalechen kunne ikke klare opgaven, så klimaet i båden blev klamt. Vejret fortsatte den næste dag, hvor varmefyret måtte i gang. Vi benyttede et tilbud fra en lokal bekendt, der gav frokost på land og viste os det nyåbnede Lille Vildmosecenter.

Mou Havn er en beskeden lystbådehavn. Ikke desto mindre bliver der årligt søsat ca. 200 både af mærket Dufour og Bavaria. I Mou ligger firmaet ”LP Yacht”, der efter aptering af bådene leverer dem til primært kunder fra Norge, der efter demonstration i området sejler nordpå med deres nyerhvervelser.

Næste morgen var vejret klart og lunt. Det samme kunne man ikke sige om startmotoren. Den var total død. Da vi havde haft el fra broen til opladeren under opholdet, kunne det vel næppe være batteriet. Min tekniske kunnen er beskeden og jeg så for mig, at servicevognen fra Volvo Penta holdt på kajen med taxameteret i gang til en takst, der hurtigt kunne udhule og true feriebudgettet. Men i en havn bliver man overvåget. Vi betragter de andre både og de betragter os. Det er en del af livet i en havn. Helmuth fra Mou kom hurtigt ombord. Forbandt startbatteriet med forbrugsbatteriet – og vupti – motoren startede. Sammen kørte vi i hans bil til den lokale mekaniker i Mou. Her blev indkøbt et stk. nyt batteri og et sæt startkabler. Og til en pris, der lå under timetaksten fra en servicevogn. Med en god følelse i det indre, sejlede vi tværs over Limfjorden og fandt en plads i Hals.

Havnefogeden kom hurtigt med pengetasken. Udover pladslejen havde han et andet tilbud. Nemlig ”færgejazz” på Hals-Egense færgen. Vi fik telefonnummeret til Birgit, der havde 5 billetter tilbage. Da vi begge er til jazz og fadøl bestilte vi billetterne omgående. Det viste sig at være en god beslutning. Den ene af de to færger blev rigget til med en presenning i tilfælde af regn. På dækket stod borde og bænke til ca. 90 personer. En veltilberedt buffet, et fadølsanlæg. Og der var også rullet toiletvogn ind. Og endelig. Et syvmands jazzorkester med New Orleans rytmer. Færgen blev fyldt op til afgangen kl. 1900 fra færgelejet. Det var en lun aften og Limfjorden var fladt som et strygebræt. Vi blev bænket til tonerne af ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. Kursen blev sat stik vest mod Aalborg og solnedgangen. Efterhånden som aftenen skred frem, kom stemningen helt i top. Lutter glade mennesker. Bl.a. ca. 15 damer fra det lokale hattelaug. De havde alle deres selvkomponerede hatte på. Og de var ikke kedelige. Der blev danset flittigt på dækket og da færgen befandt sig ud for Grønlands Handel (Aalborg Øst) vendte den. Men ikke på en gang. Skipper var åbenbart i jazzhumør, for med de 4 turbiner roterede færgen som en grammofon til stor moro for de ombordværende. Solen var nu gået ned, og færgen gik atter ind i lejet i Hals. Vi gik fra borde, med en oplevelse rigere.

”Mariager Fjord – det er som Silkeborgsøerne – bare lidt større”. Sådan fik vi det oplyst. Kan det nu passe? Fjorden er spændende. Sejlrenden fra Als Odde til Hadsund er snæver og man skal ikke forsøge sig med genvej udenfor sideafmærkningerne. Fra Hadsund til Mariager kom den natur, der med lidt god vilje kan sammenlignes med Silkeborgsøerne. Mariager Havn havde sammen med byen mange gode faciliteter til flere gode dage med et par afstikkere til fjordens mange kroge. Men sidste havn blev ikke som planlagt Hobro, men Randers. Så fik vi også prøvet denne Fjord.

Næste år bliver Limfjorden igen målet for sommertogtet på havet. Men det bliver den vestlige del, der skal udforskes. Det ser vi frem til.

2006-11-08 - Christian.

tilbake til toppen

Sommertogt på ”Havet” i Limfjorden.

Flere bådejere i Ry Bådlaug taler ofte om deres oplevelser på ”havet”.  ”Havet” kan være Kattegat, Bælterne, Østersøen, eller andre spændende farvande. Som f.eks. Limfjorden. Det er ikke just et hav, men alligevel et spændende område.

I denne sommer fik vi båden kørt til Skive, hvorfra vandvejen er åben til Limfjordens mange bredninger, bugter og hyggelig havne.  Vejret var i juli blæsende og vinden svingede fra jævn til hård vind. Men med lidt omtanke og enkelte ufrivillige dagsophold i havnene, gik turen alligevel fint med gode oplevelser såvel på fjorden som i havnene. Vi kom rundt om Mors og besøgte havne som Fur, Nykøbing, Jegindø, Venø, Doverodde og Thisted. Det var skønt at opleve båden i de salte skumbølger og føle blæsten i ansigtet.

Havnefogeden i Skive anbefalede, at vi fulgte kysten tæt, når vi gik mod Fur. Skive Fjord ligger syd/nord, så der skulle være god læ for vestenvinden. Det vidste vi godt. Vi vidste til gengæld ikke, at der siden 2004 er startet mange opdræt af muslinger. Det er områder med gule specialafmærkninger, hvilket tvang os længere ud fra kysten. Mellem de normalt fire gule afmærkninger kunne vi se en stor mængde af små sorte bøjer. Det havde vi ikke set før, men fik en grundig orientering da vi senere anløb Doverodde, hvor havnefogeden tilfældigvis var muslingeopdrætter og havde stor viden om dette.

Det er kendt for de fleste, at Limfjorden er mål for muslingefiskeri, hvor specialbyggede fartøjer skraber bunden effektivt. Men for få år siden gav Fødevareministeriet tilladelse til denne form for opdræt, der har været anvendt i andre europæiske lande. Men hvem kender til opdræt af muslinger?

Havnefogden i Doverodde havde opdrætstilladelse og havde et areal på 16,5 ha (165000 kvadratmeter) ved Gudnæs Hage NV for Mors. Det var et undersænket anlæg med et sindrigt system af ankre, liner, bøjer og larveopsamlere. Efter sortering af de små muslinger blev de anbragt i såkaldte muslingesokker, hvor de voksede sig store inden høsten. Havnefogden troede på sit projekt, der havde mange fordele sammenlignet med de skrabede muslinger. Dette kan bekræftes af oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. noterer: De er renere på skallerne, de vokser hurtigere, de har generelt mere kød pr. musling og der er ikke sand mellem skallerne. De indbringer også 5 – 10 gange så høj en pris. Og ved høst fjernes der flere at de næringsstoffer, der ellers kunne give ophav til iltsvind som ved det traditionelle muslingeskraberi.  Der sker en gennemstrømning på 7 – 9 liter vand i timen pr. musling. Og det svarer til en gennemstrømning på 1 mil. kubikmeter i anlægget på 16,5 ha. Det er en proces, der medvirker til renere og bedre havmiljø. Ja, faktisk er påstanden: ”Jo flere anlæg, jo renere Limfjord”. - Så fik vi den viden.

Doverodde havn ligger bekvemt i bunden af en bugt syd for Hurup og i læ for vestenvinden. Stedet har uden tvivl været perfekt for datidens vikingeskibe, der med deres ringe dybde kunne sejle ind til bopladsen. Stedet minder i dag mere om Sydfyn end Thy-land.  Maleriske huse med små stræder. Og med en dominerende turistattraktion i form af en gammel købmandsgård, hvor der for mere end hundrede år tilbage blev udskibet grovvarer fra området for eksport til England og Norge. Købmandsgården stod nu gennemrestaureret efter et sponsorat fra arbejdsmarkedets feriefond på 12 mil. kr. Derfor fremstår Købmandsgården i dag flot og tiltrækkende med tilbud om udstillinger, naturoplevelser og aktiviteter som roture, cykling, rapelling, kajaksejlads med mere. Bliver man undervejs sulten, kan man købe fornødenheder i høkerbutikken eller lade sig opvarte i købmandsgårdens restaurant. Endelig kan man vælge overnatning i en shelter eller et herberg. Stedet er meget smukt, og nedenfor den 37 meter høje kornsilo ligger Vikingeskibet Thor, fuldt sejlklart. Bygget og søsat af et lokalt vikingeskibslaug.

Inden vi kom til Doverodde, lå vi nogle dage på Jegindø, der med en dæmning hænger sammen med det østlige Thyholm. Øen byder på fred og ro. Havnerestauranten serverede stegte ål til rimelige priser. At ål skylles ned med øl og snaps har formentlig ikke været kutyme hos de indbyggere, der i 1800 tallet kom til øen fra Vestkysten for at leve en mere tryg tilværelse. Deres missionske livsform blev beskrevet levende i Hans Kirks roman ”Fiskerne”. Navnene findes stadig på øen. Noel, Vrist, Trillingsgaard og Kyndi for at nævne nogle. Historien om de gamle familier kan læses i det offentligt tilgængelige redskabshus eller museum på havnen med navnet ”Æ Fywerhus”. På initiativ af Ernst Trillingsgaard fra Aalborghallen blev huset i 1989 overtaget af "Jegindøfonden til bevarelse af gamle redskabshuse på Jegindø", og i 1990 åbnede udstillingen om bl.a. fjordfiskeriet. I gæstebogen skrev en gæst: "A æ u å æ ø i æ fywer"; hvilket betyder: ”Jeg er ude på øen i fjorden”.

2½ uge er ikke meget, når man sejler på opdagelse i Limfjorden. Men det har givet appetit til samme destination til næste år. Hvis alt går vel.

Den 29-08-2007,  Christian

tilbake til toppen